Velkommen til Strikke-retreatet "Farv, spind og strik"med
Lotte Denckert Andersen fra Plantefarveren
Frankrig d. 14.5 - 21.5 2023
Lotte Denckert Andersen
Lotte Denckert er 30 år og driver til daglig formidlingsvirksomheden Plantefarveren.dk. Hun rejser rundt i det ganske land med sit lille værksted og underviser i plantefarvning i alle dets afskygninger.
Lotte er autodidakt tekstilhåndværker og elsker at fordybe sig i gamle metoder og udvikle nye. Hun har de sidste år arbejdet fuld tid med plantefarvning og har fordybet sig i at lave flerfarvet garn med planter, tekstiltryk med plantefarver og at lave garn fra bunden med plantefarvet råuld.
Efter 10 år i byen, købte Lotte det smukkeste bindingdsværkshus på Vestfyn og har siden, i den grad, været dus med dyrene og naturen.
Du finder hende på de sociale medier som "Plantefarveren" men Lotte har, ud over plantefarvning, stor erfaring med uld, spinding og strikkeri i det hele taget. Hun er passioneret hønemor og har også masser af viden om køkkenhaver.
Du kan følge Lotte på de sociale medier:
Instagram:@plantefarveren
Facebook: Plantefarveren
Youtube: Plantefarveren
Hjemmeside: www.plantefarveren.dk


Du kan følge mig på de sociale medier:
Instagram: @les.trois.fontaines
Facebook: La belle vie en Dordogne
Hjemmeside: Les Trois Fontaines
Karina Lucas Hinrichsen
Jeg er dansker og flyttede til Frankrig i 1987. Efter gymnasiet fik jeg mulighed for, at arbejde et år i Frankrig og det blev så til mange år. Jeg er gift med Vincent og vi har tre voksne børn, alle født i Frankrig. Vi har også boet en årrække i Danmark, men nu er vi altså tilbage igen og har slået os ned i sydvest Frankrig.
Vi forelskede os i den lille landsby, Saint Paul la Roche og huset som nu er vores hjem og arbejdsplads. Vi er vilde med den autentiske stemning, de unge og ældre mennesker som flytter tilbage eller finder hertil og giver landsbyen liv igen. Bl.a. med kultur caféen
"Les Paulissonnes", hvor der afholdes koncerter, workshops og kurser og hvor byens beboere mødes et par gange om ugen til et glas vin, en kop kaffe og brætspil og snak.
Vores hus hedder «Les Trois Fontaines» fordi der løber 3 kilder under huset og lige som så mange andre her på landet, har vi en brønd så vi kan vande grøntsagerne, når sommeren bliver rigtig varm.
For mig er det vigtigt at kunne tilbyde gæsterne en dejlig oplevelse af denne del af Frankrig og også give dem muligheden for, i nogle dage, at være en del af vores landsbyliv. Kirkeklokkerne som med deres kimen, minder os om tiden på dagen og kirkeuglerne som luller os i søvn om aftenenen.
Jeg strikker, maler, syr og meget mere og med mig til Frankrig, har jeg taget kærligheden til garn og strik og de nordiske traditioner.
Velkommen!
Saint Paul la Roche
Saint Paul la roche er en lille idyllisk landsby som ligger i departementet Dordogne. Dordogne bliver også kaldt «De 1001 og et slottes land» fordi der nærmest er et slot i hver en landsby.
Saint Paul la roche ligger mere 300 m over havets overflade i et smukt, bakket landskab som indbyder til vandreture og ro. I landsbyen har vi et lille rådhus, et posthus og en lille café som åbner flere dage i løbet af ugen og tilbyder forskellige aktiviteter. Her kan du nyde et glas vin eller en kop kaffe alt i mens du får en snak med beboerne.
Dordogne bugner af historie og naturen er frodig og generøs og byder, alt efter sæsonen, på trøfler, valnødder, spisekastanjer, svampe, frugt og grønt og sågar lækre kiwier om vinteren. Vejret er mildt, men om vinteren kan vi godt nå frysepunktet en gang i mellem. Landsbyen ligger 2 1/4 times kørsel nordøst for Bordeaux i
"Le Parc Naturel de Perigord/Limousin".

Praktiske oplysninger
Pris for opholdet, kursus, fuld pension og overnatning DKK 6500,-
Et depositum på DKK 2000,- betales til konto 2139 6279472320 NORDEA så snart at din tilmelding er bekræftet på mail. Tilmeldingen er ikke gyldig før depositum er indbetalt.
Restbeløbet skal være betalt inden d. 14.3 2023. KØB ikke flybilletter før jeg sender info mail herom.
Framelder du dig retreatet mindre end 2 måneder før afgang mister du depositum. Finder du en person som kan deltaget i stedet for dig, får du hele beløbet tilbage uanset tidspunktet du framelder dig.
Retreatet starter søndag d. 14. maj ved ankomst og slutter d. 21 maj ved afgang.
Kurset foregår i og omkring landsbyen Saint Paul la Roche, hvor du har udsigt til den smukkeste natur.
Redte senge og håndklæder til alle.
Husk tøj til årstiden. Det er lunt/varmt om dagen og kan være lidt køligere om aftenen. Gode og behagelige sko og praktisk tøj anbefales.
Maden vi serverer er vegetarisk og de fleste råvarer bliver indkøbt lokalt. Har du allergi af en slags, så venligst informér os ved tilmelding.
Du bliver en del af landsbylivet og vores familie. Her er hyggeligt, sjovt og til tider meget stille. Kirkeklokkerne fortæller os hvad klokken er en gang i timen og kirkeuglen luller dig i søvn ved sengetid. Du skal bo i et historisk/gammelt landsbyhus. Værelserne er hyggelige og sengene komfortable. Nogle har eget badeværelse, andre skal dele. Lad dig overraske og nyd den afslappede, franske atmosfære.
Man bestiller og betaler selv rejsen tur/retur. Vi skal nok være behjælpelig med information og med direkte link og hjælp til bestilling.
Medbring en lille kuffert som du kan have med i flyet (cabin luggage). Hvis den er godt pakket, kan du have meget med. Der skal være plads til kufferterne i bilen og det er nemmere når du skal rejse at du ikke behøver at checke din bagage ind.
Du er velkommen til at vaske tøj her. Husk at du ikke skal medbringe håndklæder og sengelinned.
Husk lommepenge til restaurant og udflugt . Det er muligt at købe lidt hos økokøbmanden som er åben 2 - 3 gange om ugen og ellers på udflugt.
Retreatet er for let øvede/øvede strikkere
Morgenmåltidet fra kl. 8.30 - 9 og herefter undervisning
Frokost kl. 12.30
Eftermiddag udflugter, strikning og workshop.
Aftensmad kl. 18.30
***Til rejsen, husk det blå sygesikringskort og gyldigt pas***


Ugens overordnede program ud over undervisningen:
Søndag: ankomst/aftensmåltid. Vi lærer hinanden at kende.
Mandag: Fri efter dagens kursus. Vi strikker i haven.
Tirsdag: Fri efter dagens kursus. Vi slapper af med strik og hyggesnak efter en lang dag.
Onsdag: Udflugt til slotsbyen Jumilhac le grand. Her spiser vi frokost.
Torsdag: Udflugt til et foreopdræt. Om aftenen er der hygge i landsbyens café hvor der serveres et måltid. Vi strikker og lærer beboerne at kende.
Fredag: Fri efter kurset. Vi strikker i haven.
Lørdag: Formiddag, vi tager på markedet i Thiviers kl. 9.30.
Søndag: Show & tell. Vi pakker og gør klar til hjemrejsen.
Hver dag spiser vi sammen. Alle måltider er inkluderet i prisen undtagen
når vi spiser ude. Menu ca. 25 eur.
Der serveres eftermiddags te og kaffe med frugt eller kage alle dage vi er hjemme.
Lottes strikkeprogram:
Vil du gerne lære at karte, farve og spinde dit eget garn? Så sæt et stort kryds i kalenderen den 14-21 maj 2023, der er du nemlig inviteret med til
til Frankring , hvor du kan lære at forvandle råuld til smukt plantefarvet garn. I løbet af ugen lærer du:
Hvilke planter du kan farve med
At plantefarve råuld
At karte uld
At spinde dit eget garn
**************************
Mandag
Introduktion til farvning, vi går ud og finder planter og begynder at klargøre dem og koge dem op.
Vi gør råulden klar og bejdser råulden som vi skal farve på.
(Lang dag)
Tirsdag
Vi farver ulden i forskellige farver, mens gryderne simre introduceres deltagerne til at spinde på håndten. Dette skal vi øve os på i løbet af hele ugen.
Ulden lægges til tørre.
(Lang dag)
Onsdag
Ulden skal vendes og tilses, så den kan tørre, vi øver os fortsat i at spinde garn af ufarvet uld. Udflugt til nabobyen Jumilhac le grand.
Torsdag
Udflugt til fåreopdrætter
Eftermiddag/aften
Vi skal have kartet ulden når den er tør og have gjort den klar til at blive spundet.
Fredag
Nu skal vi spinde af den farvede uld. Vi spinder på håndten og leger med de forskellige farver. Vi skal lære at tvinde garnet sammen af flere tråde.
Lørdag
Mulighed for at farve det garn man har spundet i ufarvet uld. Vi lærer også hvordan det ny-spundne garn skal efterbehandles. Vi strikker prøver.


Rejseinformation (opdateret d. 1. november 2022)
Rejsen er ikke inkluderet i prisen, men du bliver hentet og bragt til og fra Limoges lufthavn (50 min)
Rejse fra København - LIMOGES tur/retur med RyanAir d. 14.5. - 21.5. 2023.
Pris 2000-2500 kr. inkl. en lille cabin kuffert.
BEMÆRK AT AFGANGSTIDER KAN ÆNDRE SIG.
Det er vigtigt at alle deltagere ankommer med samme fly i Limoges.
Bestil på Ryanair.com "MyRyanAir".
Du skal vælge første rejse tur/retur København - London Stansted og næste rejse tur/retur London Stansted - Frankrig Limoges. Vælg REGULAR pakken.
FLYTIDER:
Søndag d. 14.5. København – Stansted kl. 9.40 - 10.35 (flynummer FR 2619)
Stansted – Limoges kl. 13.20 - 16.00 (flynummer FR 8776)
Vi afhenter hele gruppen af deltagerne i Limoges lufthavn. Ankomst hos Karina ca. kl. 18.
Søndag d. 21.5. Limoges – Stansted kl. 16.25 – 17 (flynummer FR 8777)
Stansted – København kl. 20.10 – 22.55 (flynummer FR 7384)
Vi kører hele gruppen til Limoges lufthavn efter frokost. Ca. kl. 14.
Tilmelding og kontaktinformation:
Tilmelding til: Karina Lucas Hinrichsen, karinahinrichsen@hotmail.com dansk mobil 0045 20451311
