top of page

Kursus i plantefarvning af garn i

Frankrig d. 16 – 23 april 2023  UDSOLGT

                                                  

                                           

  1. Lidt om Cecilie Klindt Nielsen og Karina Lucas Hinrichsen

 

    2. Les Trois Fontaines i landsbyen Saint Paul la Roche

 

   3. Praktiske oplysninger

 

   4. Ugens oversigt

   5.  Program for kurset i garnfarvning

 

   6. Rejseinformation

   7. Tilmelding og kontaktinformation

                                               

Cecilie og Karina

Cecilie Klindt Nielsen:

Cecilie er 37 år, bor i Ans sammen med mand & 3 børn. De seneste 5 år har hun passet de yngste børn hjemme - nu er det kun den yngste & det har givet tid til at give sig i kast med livet som selvstændig. Vildspire blev startet i august 2021 & er Cecilies passion for naturen, farver & fibre. 

Strik er - for Cecilie - et håndværk, hvori man lægger mange timer, tanker og kærlighed i at skabe et lækkert produkt. På samme måde gør hun sig også mange tanker om tilblivelsen af garnet - lige fra udvælgelsen af garnbasen til indsamling af plantemateriale og farvning samt hvordan hun gør det på en måde så hele processen er mest muligt skånsom overfor vores natur. Og, så betyder det rigtigt meget for Cecilie, at du bliver glad for dit færdige strik så det bringer glæde i mange år fremover. 

Med Vildspire håber Cecilie, at hun kan inspirere andre til at blive lige så forelskede i kvalitetsgarn & fantastiske, naturlige farver, som hun selv er.

Følg Cecilie på de sociale medier

Hjemmeside: www.vildspire.dk

Instagram: @vildspire

Facebook: Vildspire

 

cecilie.jpg
IMG_20220901_165645_989.jpg

Du kan følge mig på de sociale medier:

 

Instagram: @les.trois.fontaines

Facebook: La belle vie en Dordogne

Hjemmeside: Les Trois Fontaines

Karina Lucas Hinrichsen:
 

Jeg er dansker og flyttede til Frankrig i 1987. Efter gymnasiet fik jeg mulighed for, at arbejde et år i Frankrig og det blev så til mange år. Jeg er gift med Vincent og vi har tre voksne børn, alle født i Frankrig. Vi har også boet en årrække i Danmark, men nu er vi altså tilbage igen og har slået os ned i sydvest Frankrig.

Vi forelskede os i den lille landsby, Saint Paul la Roche og huset som nu er vores hjem og arbejdsplads. Vi er vilde med den autentiske stemning, de unge og ældre mennesker som flytter tilbage eller finder hertil og giver landsbyen liv igen. Bl.a. med kultur caféen

"Les Paulissonnes", hvor der afholdes koncerter, workshops og kurser og hvor byens beboere mødes et par gange om ugen til et glas vin, en kop kaffe og brætspil og snak.

Vores hus hedder «Les Trois Fontaines» fordi der løber 3 kilder under huset og lige som så mange andre her på landet, har vi en brønd så vi kan vande grøntsagerne, når sommeren bliver rigtig varm.

For mig er det vigtigt at kunne tilbyde gæsterne en dejlig oplevelse af denne del af Frankrig og også give dem muligheden for, i nogle dage, at være en del af vores landsbyliv. Kirkeklokkerne som med deres kimen, minder os om tiden på dagen og kirkeuglerne som luller os i søvn om aftenenen.

Jeg strikker, maler, syr og meget mere og med mig til Frankrig, har jeg taget kærligheden til garn og strik og de nordiske traditioner. 

Velkommen!

Saint Paul la Roche

Saint Paul la Roche

 

Saint Paul la roche er en lille idyllisk landsby som ligger i departementet Dordogne. Dordogne bliver også kaldt «De 1001 og et slottes land» fordi der nærmest er et slot i hver en landsby og mere til.

Saint Paul la roche ligger mere 300 m over havets overflade i et smukt, bakket landskab som indbyder til vandreture og ro. I landsbyen har vi et lille rådhus, et posthus og en lille café som åbner flere dage i løbet af ugen og tilbyder forskellige aktiviteter. Her kan du nyde forskellige drikkevarer og lidt at spise alt i mens du får en snak med beboerne.

Dordogne bugner af historie og naturen er frodig og generøs og byder på trøfler, valnødder, spisekastanjer, svampe og meget mere.

hus vej kirke.jpg
Praktiske oplysninger

Pris for opholdet, med fuld pension og overnatning DKK 6500,-

 

Et forskud på DKK 2000,- betales til konto 2139 6279472320 NORDEA. Indbetalingen og din plads på retreatet bekræftes på mail.

Restbeløbet skal være betalt inden d. 1. februar 2023. Jeg sender en mail ud med info når det er tid. KØB ikke flybilletter før du hører nærmere fra mig. Holdet kan blive aflyst grundet Covid restriktioner. 

Framelder du dig retreatet mindre end 2 måneder før afgang mister du depositum. Finder du en person som kan deltage i stedet for dig, får du hele beløbet tilbage når din afløser har betalt det fulde beløb.

Retreatet starter søndag d. 16. april 2023 ved ankomst og slutter d. 23. april ved afgang.

Kurset foregår  i og omkring landsbyen hvor du har udsigt til den smukkeste natur. 

Redte senge og håndklæder til alle.

Husk tøj til årstiden. Det er lunt om dagen og kan være lidt køligere om aftenen. Gode og behagelige sko og praktisk tøj anbefales.

Maden vi serverer er vegetarisk og de fleste råvarer bliver indkøbt lokalt. Har du allergi af en slags, så venligst informér os ved tilmelding.

Du bliver en del af landsbylivet og vores familie. Her er hyggeligt, sjovt og til tider meget roligt. Kirkeklokkerne fortæller os hvad klokken er en gang i timen og kirkeuglen luller dig i søvn ved sengetid. Du skal bo i et historisk/gammelt landsbyhus. Værelserne er hyggelige og sengene komfortable. Nogle har eget badeværelse, andre skal dele. Lad dig overraske og nyd den afslappede, franske atmosfære.

Man bestiller og betaler selv rejsen tur/retur Vi skal nok være behjælpelig med information og med direkte link og hjælp til bestilling.

Medbring en lille kuffert som du kan have med i flyet (cabin luggage). Hvis den er godt pakket, kan du have meget med. Der skal være plads til kufferterne i bilen og det er nemmere når du skal rejse at du ikke behøver at checke din bagage ind. Det vigtigste du skal have med er garn og pinde :) .

Du er velkommen til at vaske tøj her. Husk at du ikke skal medbringe håndklæder og sengelinned.

Husk lommepenge til restaurant, evt. workshops og udflugter . Det er muligt at købe lidt hos økokøbmanden som er åben 2 - 3 gange om ugen og ellers på udflugt.

Retreatet kræver ingen kendskab til farvning af garn med planter men det er en god ide at kunne strikke lidt, da vi udover kurset, skal strikke en del. Du er selvfølgelig også velkommen til at lave en anden kreativ aktivitet.

Morgenmåltidet fra kl. 8.30 - 9 og herefter underviser Cecilie

Frokost ca. kl. 12.30

Eftermiddag udflugter og strikning.

Aftensmad ca. kl. 18.30

***Til rejsen, husk det blå sygesikringskort og gyldigt PAS***

ugens program
deltagere.jpeg

Oversigt (Kursusprogrammet ses i næste afsnit))

 

Søndag: ankomst/aftensmåltid. Vi lærer hinanden at kende og går tidligt i seng :)

Mandag: Strikker og hygger i haven hvis vejret er til det. Ellers er vi indenfor.

Tirsdag: Vi slapper af med strik og hyggesnak efter en lang dag.

Onsdag: Vi slapper af efter en lang dag med en lille gåtur i landsbyen. Besøger kirken.

Torsdag: Udflugt til en af Frankrigs smukkeste landsbyer, Brantôme. Frokost i Brantôme.

Om aftenen er der hygge i landsbyens café hvor der serveres et let måltid. Vi spiller brætspil

Fredag: Vi strikker i haven.

Lørdag: Vi tager på markedet i Thiviers. Om eftermiddagen besøger vi landsbyens fiber festival

Søndag: Vi besøger landsbyens fiber festival og så er det afgang til Limoges lufthavn efter frokost. 

Hver dag spiser vi sammen. Alle måltider er inkluderet i prisen undtagen 

når vi skal på restaurant ved frokosttid i byen Brantôme. Menu ca. 25 eur.

Der serveres eftermiddags te og kaffe med frugt eller kage alle dage.

Strikkeprogram

Cecilies kursusprogram:

 

Søndag:
Ankomstdag. Strikker, taler & lærer hinanden at kende.

 

Mandag:
Efter en kort introduktion til farveplanter, går vi en tur i området & ser hvad vi kan finde af gode farveplanter. Herefter skal planterne klargøres til farvning.

 

Tirsdag:

Teori om plantefarvning & så sætter vi gang i de 2 første farvebade - gul & brun. Vi skal også forberede onsdagens farvebade. (lang dag)

 

Onsdag:

Farvning i de næste 2 farvebade - 2 forskellige røde med hhv cochenille & kraprod. (lang dag)                                                  

 

Torsdag:

Udflugt - ingen farvning i dag.

 

Fredag:

Idag snuser vi til effektfarvning med planter. Vi skal skylle & vaske det garn, vi har farvet i løbet af ugen.

                                                                           

Lørdag:

Show & Tell under morgenmåltidet

 

Lørdag og søndag Fiber Festival i landsbyen

Medbring:

Notesblok & skriveredskaber

Praktisk tøj & fodtøj

GARN:

Vi farver på GOTS certificeret uldgarn. Med i prisen er inkluderet 250g forbejdset garn per person. Mere garn kan tilkøbes.

garn 1.jpg
2.jpg
Rejse guide

Rejseinformation (opdateret d. 1. november 2022)

Rejsen er ikke inkluderet i prisen, men du bliver hentet fra og bragt til Limoges lufthavn (50 min)

Bemærk ændringer af flytider med Ryanair. Ingen matchende afgange og ankomster fra Billund i 2023 

Det er vigtigt at alle deltagere ankommer med samme fly i Limoges.

Bestil på Ryanair.com  "MyRyanAir".

Du skal vælge første rejse tur/retur København - London Stansted og næste rejse tur/retur London Stansted - Frankrig Limoges. Vælg REGULAR pakken.

Rejse fra København tur/retur med RyanAir d.  16.4 - 23.4  2023 ca. pris 2000- 2500 kr. inkl. en lille cabin kuffert.

 

Søndag d. 16.4. København – Stansted kl. 9.40 - 10.35 (flynummer FR 2619)

Stansted – Limoges kl. 13.20 - 16 (flynummer FR 8776) 

Vi afhenter hele gruppen af deltagerne i Limoges lufthavn. Ankomst hos Karina ca. kl. 18.

 

Søndag d. 23.4. Limoges – Stansted kl. 16.25 – 17 (flynummer FR 8777)

Stansted – København kl. 20.10 – 22.55 (flynummer FR 7384)

Vi kører hele gruppen til Limoges lufthavn i god tid. 

Kontakt og tilmelding

Tilmelding og kontaktinformation:

Tilmelding til: Karina Lucas Hinrichsen, karinahinrichsen@hotmail.com dansk mobil 0045 20451311

4.jpg
bottom of page