top of page

Velkommen til Strikke-retreatet "Eventyrstrik" med

Tina Vejlø Andersen fra Kastaniestrik

Frankrig d. 27.4 - 4. maj 2024

                                                  

                                           

  1. Lidt om Tina Vejlø Andersen og Karina Hinrichsen

 

    2. Les Trois Fontaines i landsbyen Saint Paul la Roche

 

   3. Praktiske oplysninger

 

   4. Ugens program

 

   5. Strikkeprogram

 

   6. Rejseinformation

   7. Tilmelding og kontaktinformation

                                               

Tina og Karina

Tina Vejlø Andersen

Tina er strikdesigner og uddannet håndarbejdslærer fra Seminariet for Kunst & Håndværk i Kerteminde. Siden 2004 har hun været selvstændig med virksomheden Kastaniestrik, som er en webshop med egne strikkeopskrifter og shetlandsk uldgarn.

Naturen på Nordfyn er en daglig inspirationskilde hvor Tina bor og arbejder.

Indtryk fra gåture i skov, ved mark og på strand bliver ofte omsat til nyt strikdesign. Samtidig bruger hun H.C. Andersens fængende eventyr i sit kreative arbejde. Særlig betydning har historien om ” Lykken kan ligge i en pind”, som for hende handler om at se efter lykken, for den findes for os alle, i store og små ting og måske, hvor det ikke lige forventes.

Du kan følge Tina på de sociale medier:

Instagram: @kastaniestrik

Facebook: kastaniestrik

Hjemmeside: www.kastaniestrik.dk

 

Tina Vejlø Andersen.jpg
karina på markedet gammelrosa sjal.jpg

Karina Hinrichsen
 

Jeg er dansk og har boet i Frankrig siden 1989 og med et lille hop med familien til Danmark fra 2005 til 2021.

Jeg forelskede mig i huset og den lille landsby, Saint Paul la Roche og flyttede hertil oktober 2021, med ideen om at starte et Bed & Breakfast og afholde strikke-retreats og meget mere. 

For mig er det virkelig en rar fornemmelse at kunne tilbyde gæsterne en dejlig oplevelse af denne del af Frankrig og også give dem muligheden for, at være en del af landsbylivet og beboernes hverdag. Jeg lover dig en uge med hyggeligt samvær, god lokal og hjemmelavet mad, dejlig vin og ost, masser af strik og udflugt til markedet og nogle af Frankrigs smukke byer.

Jeg strikker, maler, syr og meget mere og med mig til Frankrig, har jeg bragt 

kærligheden til garn og strik og de nordiske traditioner. 

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen :)

Du kan følge mig på de sociale medier:

Instagram: @les.trois.fontaines

Facebook: La belle vie en Dordogne

Hjemmeside: www.lestroisfontaines.info

Saint Paul la Roche

Saint Paul la Roche

 

Saint Paul la roche er en lille idyllisk landsby som ligger i departementet Dordogne. Dordogne bliver også kaldt «De 1001 og et slottes land» fordi der nærmest er et slot i hver en landsby.

Saint Paul la roche ligger mere 300 m over havets overflade i et smukt, bakket landskab som indbyder til vandreture og ro. I landsbyen har vi et lille rådhus, et posthus og en lille café som åbner flere dage i løbet af ugen og tilbyder forskellige aktiviteter. Her kan du nyde et glas vin eller en kop kaffe alt i mens du får en snak med beboerne.

Dordogne bugner af historie og naturen er frodig og generøs og byder, alt efter sæsonen, på trøfler, valnødder, spisekastanjer, svampe, frugt og grønt og sågar lækre kiwier om vinteren. Vejret er mildt, men om vinteren kan vi godt nå frysepunktet en gang i mellem. Landsbyen ligger 2 1/4 times kørsel nordøst for Bordeaux i  "Le Parc Naturel de Perigord/Limousin".

Kirken set fra huset
Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger

Pris for opholdet: kursus, fuld pension, transport til og fra lufthavn, udflugter og overnatning i enkeltværelse: DKK 6500. 

Det er muligt at dele værelse til en favorabel pris. Spørg mig :) 

 

Et forskud på DKK 2000,- betales til konto 2139 6279472320 NORDEA så snart at din tilmelding er bekræftet på mail. 

Tilmeldingen er gyldig når forskuddet er modtaget. Og jeg bekræfter per mail.

Restbeløbet skal være betalt inden d. 2. feb. 2024. KØB ikke flybilletter før du modtager info herom.

Framelder du dig retreatet mindre end 2 måneder før afgang mister du depositum. Finder du en person som kan deltaget i stedet for dig,

får du hele beløbet tilbage uanset tidspunktet du framelder dig.
 

Retreatet starter søndag d. 27.4 ved ankomst og slutter d. 4.5 afgang.

Kurset foregår  i og omkring landsbyen Saint Paul la Roche, hvor du har udsigt til den smukkeste natur. 

Redte senge og håndklæder til alle.

Husk tøj til årstiden. Det er lunt/varmt om dagen og kan være lidt køligere om aftenen. Gode og behagelige sko og praktisk tøj anbefales.

Du bliver en del af landsbylivet og vores familie. Her er hyggeligt, sjovt og til tider meget stille. Kirkeklokkerne fortæller os hvad klokken er en gang i timen og kirkeuglen luller dig i søvn ved sengetid. Du skal bo i to gamle og charmerende landsbyhuse. Værelserne er hyggelige og sengene komfortable. Nogle har eget badeværelse, andre skal dele. Lad dig overraske og nyd den afslappede, franske atmosfære. 

Måltiderne laves i familiens landkøkken og ingredienserne handles ind så vidt muligt hos de lokale producenter.

Man bestiller og betaler selv rejsen tur/retur. Vi skal nok være behjælpelig med information og med direkte link og hjælp til bestilling.

Medbring en lille kuffert som du kan have med i flyet (cabin luggage). Hvis den er godt pakket, kan du have meget med. Der skal være plads til kufferterne i bilen og det er nemmere når du skal rejse at du ikke behøver at checke din bagage ind. 

Du er velkommen til at vaske tøj her. Husk at du ikke skal medbringe håndklæder og sengelinned.

Husk lommepenge til restaurant, evt. workshops og udflugter . Det er muligt at købe lidt hos økokøbmanden som er åben 2 - 3 gange om ugen og ellers på udflugt.

Retreatet er for let øvede/øvede strikkere

Morgenmåltidet fra kl. 8.30 - 9 og herefter undervisning

Frokost kl. 12.30

Eftermiddag udflugter, strik og workshop.

Aftensmad kl. 18.30

***Til rejsen, husk det blå sygesikringskort og gyldigt pas***

ugens program
17997479710836372.heic

Ugens overordnede program ud over undervisningen

(ændringer kan forekomme):

 

Søndag: ankomst/aftensmåltid

Mandag: Vi strikker og hygger i haven. 

Tirsdag: Eftermiddag, workshop hos den engelske kunster Jenny Willis. Pris 10 eur/person. Efter workshoppen, byder Jenny på te og kage. Gåturen er på 4 km tur/retur.

Onsdag: Eftermiddag, udflugt til slotsbyen Jumilhac le grand. Vi skal på "Eventyr".

Torsdag: Vi strikker videre. Fra kl. 18.30 er der hygge og spisning i landsbyens Kultur Café. Mød beboerne og tag strikketøjet med.

Fredag: Vi strikker i haven

Lørdag: Formiddag, vi tager på markedet i byen Thiviers. Afgang kl. 9.30. Eftermiddag fri.

Søndag: Afgang efter frokost. Ca. kl. 14.

Strikkeprogram

Tinas strikkeprogram:

 

På dette strikke-retreat skal vi fordybe os i broderi og anvende det på strik.

Undervejs skal vi blandt andet inspireres af de smukke franske omgivelser og blomster og lave en lille mobiltaske og en blomstret pung.

Vi kommer igennem flere forskellige broderisting og den kreative proces munder ud i en personlig ”Ugletaske”, hvor fantasi og broderisting får frit løb.

Søndag: ankomstdag, hvor vi hygger og strikker.

 

Mandag:

Præsentation af broderi på strik, ugens små projekter og Ugletasken.

Gåtur i landsbyen med fokus på farver på huse og blomster, dette med henblik på det projekt vi skal lave tirsdag.

Med indtryk fra gåturen strikkes en lille stribet prøve, hvorpå der broderes maskesting, som er syede masker på den strikkede flade.

 

Tirsdag:

Strik og broderi af mobiltaske udformet som et hus, hvor vinduer og døre, samt blomster broderes på.

Introduktion til blomsterpung vi skal brodere på onsdag.

Introduktion til Ugletasken, som vi skal brodere på i løbet af ugen.

 

Onsdag: Vi skal brodere forskellige sting på ”blomsterpungen”, samt fortsætte strik på Ugletaske.

 

Torsdag: Strik og Broderi på Ugletasken.

 

Fredag: Der arbejdes fortsat på Ugletasken.

 

Lørdag: Færdiggørelse og montering. Fremvisning af vores projekter.

 

Søndag: hjemrejsedag.
 

Medbring:

Strikkepinde størrelse; 2, 2.5mm, 3mm og 3.5mm gerne både strømpepinde og rundpinde.

Synåle med rund spids, dem du bruger til at sy strik sammen med, gerne i forskellige størrelser.

Garnrester i tynd uld i forskellige farver til at brodere med og til strikkeprøver.

Garn til strik af ugletaske, som gerne må være uldgarn med en løbelængde på ca. 105m på 25g/420m på 100g. Uldgarnet skal passe til pind 3mm med en strikkefasthed på ca. 26m og 36p på 10x10cm.

Til tasken bruges ca. 100g garn. Der er brugt Spindrift fra Jamiesons of Shetland, men lignende garn kan sagtens bruges.

Der vil være mulighed for at købe lidt garn på retreatet.


 

Broderi på strik2.jpg
Broderi på strik1.jpg
Rejse guide

Rejseinformation 

Rejsen er ikke inkluderet i prisen, men du bliver hentet og bragt til og fra Limoges lufthavn (50 min)

Rejseinformation opdateres i starten af 2024. Ca. pris er mellem 2000-2500 kr. 

Fly med Ryanair over Stansted eller fly med Easyjet til Bordeaux og tog til Thiviers.

Kontakt og tilmelding

Tilmelding og kontaktinformation:

Tilmelding til: Karina Lucas Hinrichsen, karinahinrichsen@hotmail.com dansk mobil 0045 20451311

hus vej kirke.jpg
bottom of page